Afvent at hunden giver kontakt, marker når hunden giver kontakt og kast derefter den mindre attraktive godbid ca. en meter væk. Sørg for at hunden ser at du kaster godbidden. Hunden løber ud og spiser godbidden, når hunden vender om, kigger på dig og er på vej tilbage markere du for at den vender tilbage og belønner med en attraktiv godbid.
Godbidden inde ved dig skal være ekstra attraktiv så hunden synes det altid er sjovest at komme retur.
Løbeleg
Denne indkaldsøvelse er en udvidelse af øvelsen Return to sender. Du skal i denne øvelse bruge store synlige godbidder så hunden lettere kan finde dem.
Du starter med hunden foran dig og afventer kontakt. Når hunden giver kontakt, markere du og kaster en godbid ca. en meter væk. Når hunden gnasker godbidden i sig går du langsomt bagud og i det sekunder hunden kigger på dig, sætter du i løb og løber alt hvad du kan fremad. Når hunden indhenter dig, roser du den og giver den de lækreste godbidder inden ved dig. Afvent igen kontakt og gentag øvelsen.
Du kan bruge dit indkaldssignal når hunden kigger på dig, men kald kun en gang, resten bliver støj for hunden. Gentag øvelsen 4-5 gange.
Den tid du investerer i disse indkaldsstyrkende øvelser er godt givet ud. Alle disse øvelser er med til at danne rammen om et rigtig godt indkald. Hvis du oplever adfærd som du ikke ønsker, så sænk dine krav til øvelserne og sørg for at uønsket adfærd ikke kan finde sted. Hvis din hund begynder at stikke af, så træn øvelserne på afstand i en lang snor og mindsk forstyrrelserne i omgivelserne. Hvis din hund får succes med at stikke af flere gange, vil adfærden blive forstærket og sandsynligheden for at den stikker af igen er øget.
Rigtig god træning med dit indkald.
Behandling af hjertelungeorm
Hvis diagnosen stilles i tide er det relativt nemt at behandle hjertelungeorm, og de fleste hunde kommer sig fuldstændigt. Behandlingen afhænger af hvor stor skade ormene har forårsaget, og der er forskellige præparater der er effektive.
Det er en god idé at holde hunden i ro under behandlingen, da for meget aktivitet kan forstærke den irritation ormene og larverne laver.
Hvis hunden er hårdt angrebet kan det kræve indlæggelse og intensiv behandling.
Det er en god idé at få undersøgt sin hunds afføring regelmæssigt, hvis man bor i et område hvor hjertelungeormen er udbredt, samt hvis ens hund udviser risikoadfærd (spiser snegle, græs eller lignende).